tegning fra skilt ved graven
Helene på stenen

Den "druknede" Helene kom"sejlende"
på en sten fra Sverige.


Fra Ove Kunerts billedserie Sagnet om Tisvilde
(1916-20),
foto Karl Erik Frederiksen ©
flere billeder kan ses i bogen
Troldtøjets Sand og på hjemmesiderne
www.tro-overtro.subnet.dk.
www.helenedocuments.subnet.dk

Sagnet om Helene Se omtale

Der var engang nogle munke fra Asserbo som stod nede på Nordstranden da liget af en ung kvinde drev ind til kysten på en stor sten. Uden at vide hvem hun var bar de hende i land, hvor de for et øjeblik lagde hende på en afsats på skrænten.
I det samme sprang en kilde frem under hende.
Da blev munkene klar over at det var en helgeninde de havde båret.
Brødebetynget kastede de sig på deres knæ ved hendes båre, hvorefter skrænten åbnede sig i en kløft ved siden af kilden.
De bar hende op gennem kildekåret og videre i retning mod Tibirke Kirkegård.
Undervejs blev kisten så tung at den sank i jorden. På det sted velsignede de jorden og kastede sig endnu en gang på deres knæ.

Siden er kilden og graven hvert år omkring Sankt Hans blevet besøgt af store skarer som har fået deres førlighed og munterhed tilbage i kraft af Helenes jærtegn og undere.

Kildeangivelse: Karl Erik Frederiksen, Troldtøjets Sand - samt andre sagn og vandrehistorier fra Tibirke og Arresøs opland, 122 sider,


tegning fra skilt ved kilden efter maleri af J. Sonne

De syge søger helbredelse
De syge søgte helbredelse, sov på
graven og drak af kildens vand.

Helene grav
på Sankt Helenevej i Tisvildeleje © kmj

Helene Grav er et firkantet anlæg med kampestenssætning yderst, beliggende på hjørnet af Sankt Helene Vej og Pilevej i Tisvilde.

Anlægget er resterne af et kapel anlagt i 1400-tallet og nedrevet ca. 1617 i forbindelse med, at et gejstligt landemode i Roskilde forbød dyrkelsen af Helene.

Oldforsker Ole Worm nedskrev 1647 en teori om, at kapellet er opført oven på et tingsted fra hedensk tid. Andre har ment, at der var tale om en stenaldergrav. Begge antagelser indgår i Nationalmuseets registreringer fra 1886, men teorierne kunne ikke bekræftes af fund under de arkæologiske udgravninger (Chr. Axel Jensen 1925).

Graven blev anvendt som overnatningssted under besøgstiden for Sankt Helene, ds. kildedagene (fra søndagen før sankthans til sidste søndag i juli), hvor gravens jord tillagdes helbredende og rensende virkning. Den velgørende jord blev taget midt på graven mellem to store sten.

Ved undersøgelsen i 1925 fandtes for første gang i Danmark rester af votivtavler, d.v.s. ler og stentavler med inskriptioner, der menes opsat ved graven af besøgende som takkegaver eller som anråbelse om helbredelse. Tavlerne er i Nationalmuseets besiddelse og indgår i Gilleleje Museums permanente samling.

I 1600-tallet besøgtes Helenekilde og grav på de store helgenaftener Mariemisse, Mikkelsmisse og Hellemisse.

En optegnelse foretaget af atomfysikeren Niels Bohrs farfar, H.G.C. Bohr (1813-80) fortæller, at han på et tidspunkt sankthans nat 1838 talte ca. 50 syge mennesker på graven. De hvilede kun en times tid, hvorefter de afløstes af et nyt hold. Det samlede antal besøgende denne aften og nat angives til "rimeligvis 200.

Uddrag af registret til bogen Troldtøjets Sand (Helsinge Forlaget 2002, 122 sider kr. 249) forfattet af Karl Erik Frederiksen karlerik@pedal.dk.. I bogen kan man finde flere oplysninger om Helene Grav og Helenekilde samt gendigtninger af en række sagn og vandrehistorier, der knytter sig til kildedyrkelsen i Tisvilde.


Stenen ligger på havets bund
Solnedgang fra Helenekilde.

Helenekilde

Helenekilde er beliggende på skrænten mellem Strandvejen i Tisvildeleje og Kattegat. I skranten til venstre for Kildeskåret - nedgangen til stranden.

Kongekilden er navnet på det øverste af de to stenkar, der i dag udgør Helenekilde. Den er opkaldt efter Chr. IV, som lod kilden restaurere af bygmester Frederik Urne 1637, hvor blandt andet nogle kar i egetømmer blev bygget rundt om kilderne.

Nuværende stensætning er formentlig lagt omkring kildevældene ved en renovering i 1682. Kongekilden havde en dimension på 4x6 fod og en dybde på 2,5 fod og har primært været anvendt til badning. Den anden kilde, der primært var en drikkekilde, har ligeledes været forsynet med et egetræskar. Kildernes vand er gennem flere århundreder blevet tillagt helbredende virkning og anvendt som rejsemål for syge fra nær og fjern under besøgstiden for Sankt Helene.

Antallet af sygdomme som der søgtes helbredelse for ved Helenekilde var mange og forskelligartede. Blandt de registrerede er jæst (gigt), lammelser, faldende syge (epilepsi), fnat, hugormebid, skab, spedalskhed, skæver (engelsk syge), koldfeber, kramper, eksem, udslet, rosen (hellig ild), hovedværk, blindhed, tæring (tuberkulose) og pest.

I dag forsynes de to stenkar med vandværksvand, fordi byggeri og dræning øverst på skrænten har fjernet det naturlige tilløb. Flere steder i nærheden springer der fortsat vand ud af skrænten.

Uddrag af registret til bogen Troldtøjets Sand (Helsinge Forlaget 2002, 122 sider kr. 249) forfattet af Karl Erik Frederiksen. I bogen kan man finde flere oplysninger om Helene Grav og Helenekilde samt gendigtninger af en række sagn og vandrehistorier, der knytter sig til kildedyrkelsen i Tisvilde. se også
www.tro-overtro.subnet.dk www.helenedocuments.subnet.dk

Helenekilde ligger tæt ved kildeskåret	Kildeskåret er en kløft og sti op til Strandvejen fra stranden ved Helenekilde