Den
Danske Sang
Musik: Carl Nielsen
Tekst: Kai Hoffmann
Den
danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun
er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers
brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke,
af sværd og skjold;
imod os bruser på brede vinger
en sagatone
fra hedenold.
Al
Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og
hårdt,
skal sange rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er
os og vort.
Og tider skiftes, og sæder mildnes,
men kunst og kamp
kræver stadig stål:
Det alterbål, hvor vor sjæl skal
ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål!
Så syng da, Danmark,
lad hjertet tale!
Thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi
af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten
suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra
hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.
Til
toppen