Den Danske Sang
Musik: Carl Nielsen
Tekst: Kai Hoffmann

Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold;
imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sange rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skiftes, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål:
Det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål!

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!
Thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Til toppen