Kildemarkedet 

Kildemarkedet - Historie om Kildemarkedet
2

Der var også børneforestilling med klovne på årets Kildemarked i 2008

Det var nogle dejlige dage den første weekend i august med Kildemarked og Opera. Det perfekte vejr og mange glade mennesker, der havde fundet vej til koncert og Kildemarked. En stor tak til alle jer, der ”bar” arrangementet så flot igennem.
’Foreningen Kildemarked og Opera i Tisvilde’ indkalder til ordinær generalforsamling

Søndag den 9. november 2008 kl.10.00 til brunch på Kildegården

Medlemmer bedes tilmelde sig til brunch via de respektive gruppeformænd.

Dagsorden vil være følgende:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning.
  3. Regnskab.
  4. Forslag fra bestyrelsen:

Planer for det kommende år.
Fastsættelse af medlemskontingent

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer. (4 er på valg)
  2. Valg af 2 suppleanter.
  3. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Eventuelt.

Ethvert medlem kan fremsætte forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Forslag skal fremsendes skriftligt med forslagsstillerens underskrift og skal være formanden i hænde senest 2 uger inden generalforsamlingen
Medlemmer af  foreningen er personer, der aktivt har medvirket ved afvikling af Kildemarked/Opera det pågældende år.
De medlemmer, der er til stede ved generalforsamlingen, kan ved lodtrækning vinde en af de smukke ting, som er indkøbt i en af markedsboderne. Der er hele 2 chancer.
Foto fra Kildemarkedet 2008

1 4
til top


Af Birte Forsell
Traditionen tro er der igen i år Kildemarked i Tisvilde.


Gennem århundreder var der hver sommer Kildemarked i Tisvilde i tilslutning til den store søgning til den hellige Helene Kilde og til Sankt Helenes Grav . Det er nu 9 år i træk (med en pause på ca. 80 år), at en skare af frivillige Tisvilde-beboere har genoptaget den gamle tradition og ved forenede kræfter får det store arrangement op at stå. Igen i år er der over 70 markedsboder med kunst og kunsthåndværk samt

Noget for øjet:
Arbejdende værksteder såsom Smedeværksted, Holbo Herreds Væverlaug og Glaspuster. Smykker af forskellig art, træforarbejdning på forskellige måder, pileflet, uldprodukter, smedeesse, kunstnere med malerier, keramik og glas og det som ikke er nævnt mindst lige så interessant.
"Cirkus Bella Donna" vil give forestilling om søndagen og er både noget for øjet og for øret.


Noget for øret:
Igen i år vil Tisvilde musikere sørge for underholdning af markedets gæster. "Fortælleteltet" er igen på pladsen med spændende, tankevækkende mere eller mindre sande historier fortalt af egnens fortællere. Menighedsrådet opstiller sin "kirke" på 9x3 meter, således at der er plads til en lille koncert.

Børneboderne med bl.a. 'det muntre køkken' må vist også høre under denne kategori.


Noget for ganen:
Kaffeboder vil tilbyde fristende kaloriebomber, sildebod med "avec", "madkællingerne" frister med salater af forskellig tilsnit, grillen er parat med pølser og "madmadammerne" har lagt sig i selen ud i kogekunsten for at tilfredsstille alt arbejdende "personale" og besøgende gæster, og
frugtboden vil stå parat med desserten. Vin- øl- og vandboden vil supplere maden og hjælpe på tørsten.

Alt arbejde med at arrangere Kildemarkedet og Operaen foregår ved frivillig arbejdskraft. Har du lyst til at være med i et godt fællesskab, kan du henvende dig til: Birte Forsell tlf. 48702564


Historie om Kildemarkedet:
Af Birte Forsell

I år er det 8. gang i træk, der er Kildemarked i Tisvilde. En fortsættelse af traditionerne. Kildemarkedet er ikke nogen ny opfindelse, den har fundet sted gennem mange århundrede, men med en pause fra 1920`erne og til år 2000, hvor vi i Tisvilde genoptog denne tradition. Kildemarkedet opstod i forbindelse med pilgrimsvandringerne til Kilderne og Helene Grav: Igennem 800 år troede man på stedets helbredende virkning. En af de mest berømte besøgende var Christian den 4, som til og med byggede sig et"skønt hus 19 fod lang og 5 meter bred og højt til loftet", som kongens livlæge Ole Worm beskriver. Maleren William Scharff ( 1886-1959) tilbragte som barn en stor del af tiden i Tisvilde hos sine bedsteforældre. Han skriver: " I min barndom var kildefesterne henlagt fra terrænet omkring graven til selve Tisvilde by, hvor de afholdtes de to første søndage efter Skt. Hans. De var besøgt af folk helt fra Horns Herred og Sydsjælland, og begge kildesøndage rullede lange vogntog ad kildevejen fra Helsinge over Taagerup mod Tisvilde by. Nede i byen var den lange Tisvildegade tæt besat med markedsboder, hvor man bl.a. a. kunne få dejlige honninghjerter med farvet glasur. Midt på den var klistret et billede i stærke kulører. Det passede jeg meget på ikke at ødelægge, når jeg spiste kagen". Det var lidt om Kildemarkedet set i et historisk perspektiv og med din deltagelse bliver du også en del af Kildemarkedets historie !




til top