Foreningen til Tisvildes Forskønnelse


Foreningens formål er at bevare og udvikle Tisvildeområdet i respekt for egnens
særpræg og miljø.



Foreningen til Tisvildes Forskønnelse afholdt ordinær generalforsamling
den 5. juli 2009, i idrætshuset, kl.11

 

I bestyrelsens nytårbrev  og i Tisvilde Nyt nr.1 og 2 fremgår at Forskønnelsesforeningen er fusioneret med Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn fra udgangen af 1' kvartal 2010. Beslutningen er ifølge vedtægterne taget på 2 ekstraordinære generalforsamlinger 14 febr.og 28 marts d.å.
Grundejerforeningens bestyrelse har lovet at videreføre vor forenings aktiviteter og idegrundlag.
I 2009 øgedes forskønnelsesforeningens medlemtal fra 82- 114. Forskønnelsesforeningens næstformand
Pia Tetler fungerer fremover som medlem af grundejerforeningens bestyrelse foreløbigt til ordinære generalforsamling juli d.å. Forskønnelsesforeningens aktiver på godt 2000. kr overføres til grundejerforeningen.
 
Forskønnelsesforeningens medlemmer betaler 150-kr for de sidste 9 mdr. af 2010.
Giroopkrævning fremsendes af grundejerforeningen ca. 1' maj .
Endnu engang tak for inspirerende interesse i de forløbne 11 år

 


Ordstyreren havde meldt fra, vi klarede os uden,
Kun 14 deltagere var tilstede, til trods for at medlemstallet i 2009 var øget med ca. 50%.
 
Formandens beretning
 
Et visionsnotat fra Gribskov Kommunes planudvalg respekterede vor lokalplangruppes
ønske om bevarelse af Stationsbygningerne, Birkepladsen og Bus vende-holdeplads.
 
Det langstrakte areal syd for banelegemet planlægges bebygget med kæde-rækkehuse, som foreslået.
Derimod fremkom et forslag til udnytning af det trekantede baneareal ned mod Hovedgaden.
Kommunens strategi om byfortætning skulle her realiseres med opførelse af 2-2½ etages
huse med bopælpligt og små butikker i stueplan.


Dagligvarebutik
Coops byggeri af grunden Hovedgaden 51 har mødt massiv modstand i lokalbefolkningen, idet vi ikke har bedt om nogen ny dagligvarebutik, den trafikale situation vil ende i kaos og udvalgets behov for dispensation for byggelsen har mødt massiv protest i lokalsamfundet.
Endelig er huset på grunden et klassisk 2 etages bevaringsværdigt hus, idag camoufleret af zyclamefarvede gavlkanter, termoruder og en have med høje flotte træer. Dannebrogsruder
og hvidmaling af hele huset, som har et smukt tegltag vil uden videre omkostning kunne tilbage- føres til original udseendet i hvert fald fra1950. Huset har været beboet af den samme familie gennem 80 år. Sælger har den oprindelige bygherre som sin onkel, afløst af hans far.
 
Rundkørslen den store strandparkeringsplads 
 et ideoplæg fra Skovfoged Niels Worm, som har ønsket ar samarbejde med undertegnede om et forslag til løsning af den trafikale problematik  ved at genskabe rundkørslen og oprette en ny ind-udkørsel midt skellet til parkeringspladsen, fremdeles fri af ishuset.


Lokalplanarbejde for de gamle sommerhusområder
fremført af foreningen ved årsskiftet
venter på samarbejde med den nye kommunal -bestyrelse i begyndelsen af 2010.
Diplomering 2009 vil finde sted senere i 2009.


Nyvalg bestyrelsen
Jørgen Forsberg og Pia Tetler vælges med applaus. Liselotte Riisager fratræder efter 10 år
af helbredsmæssige grunde. Hun takkes.
Revisor Esther Woge Nielsen siger tak for 5 gode år og ønsker at fratræde. 
Bestyrelsen bemyndiges af forsamlingen til at finde nye medlemmer til de ledige poster.
Mulige emner Christine Bardram, Anders Gerner Frost og Max Broby, evt. som faste rådgivere for bestyrelsen.


Forslag
bestyrelsens forslag om at udvide bestyrelsen til 7 medlemmer frafaldes


Fastlæggelse af kontingent
generel beslutning uforandret 150-kr.


Evt. Intet.
Bestyrelsen er åben overfor gode forslag
 
på gensyn

Opgaver:
 
Foreningen, som er startet i 1998, er stabiliseret som en aktiv gruppe, der sætter miljø og æstetik højt, udformet i et samarbejde med politikere, forvaltning, med lokale  foreninger og de enkelte borgere.
 
Forlægget er nytænkning og kritisk vurdering af projekter for huse, kvarterer og naturområder. Aktiviterne gøres kendt gennem oplysningsarbejde, foredrag, debatter
og faste indlæg i 'Tisvilde-Nyt', som udsendes 6 gange årligt til alle medlemmer. Ordinær generalforsamling afholdes indenfor den sidste uge af hver juni måned, regnskabet følger kalenderåret.
 
  
Bestyrelsen består af Claus Petri, Liselotte Riisager, Jørgen Forsberg, Pia Tetler og Ole Abrahamsen.Revisor Esther Woge Nielsen. 
 
Medlemskontingent er 150.-kr. indbetaling gerne som giro på nr. 529  59 39, på talonen bedes venligst anført både sommer- og vinteradresse, samt e-mail adresse.
 
Bestyrelsen:
Helenevangen 13
3220 Tisvildeleje
tef. 48707667- mobil 24601869
e-mail clauspetri@dbmail.dk (  Foreningen har fået ny mail adresse fra 1 febr.2008 ).
 


Foredrag: Arkitektur og Forskønnelse af Karen Zahle, den 29.juni 2008 kl.11.
Foto fra foredraget - Klik!
Nyplantning af lindetræer på hjørnet af Tisvilde Bygade/ Vejbyvej 2007
2
Før plantning
1
Plantning slut marts - formænd i arbejde
3
Efter løvspring begyndelsen af maj

Til toppen
HEGN PÅ HEGN

Nu da sommerlivet for længst er slut, bladene faldet af træerne og gaderne tyndt befolket, fremtræder den fysiske ramme om vort byliv nøgtern og klar, på godt og ondt.
Bygningerne med deres karakteristiske udseende og placering sikrer med få undtagelser bevaring af bybilledet, som det kendes gennem årene.
Hegnssætning mod gader og veje har derimod undergået en markant forandring, således erstattes hække og stakitter på 1-1,5 m med raftehegn og bræddehegn med lovmæssig maksimal højde på 1,80 cm.
Vi lukker os inde, gaden udvikler sig til en ensformig, kedsommelig transportkanal, i stedet for at indgå i et åbent varieret vej- eller gadebillede. Fænomenet opleves navnlig på Hovedgaden, hvor udtryk som 'rockerborge' og 'elefantløbegårde' har været anvendt, ligesom dele af Strandvejen er helt lukket for udsyn over havet, hele året!
Udover de mange henvendelser, vor forening har modtaget, kom også lederen i Tisvilde Nyt 2004 nr.4 med et par bemærkninger om hegn som forskansning og tegn på, at vi er os selv nok.
Rent praktisk er formålet med hegnsætningen at beskytte haver, at danne afgrænsning mod vej og at værne mod støj og indsyn, hvad enten udført som jordvolde, stengærder, hække, stakitter eller plankeværker.
Ønskes nærmere oplysning henvises til en mindre tryksag fra Miljøministeriet: Havens hegn og gærder fra 1991, i serien information om bygningsbevaring. Interesserede kan erhverve den gratis hos Byggecentrums Boghandel, tlf. 45767373 eller hos undertegnede 48707667.
Tryksagen indeholder også en liste over rådgivere.
Generelt foretrækkes hegn, som er så lave, at det vigtige samspil mellem gade, forhaver og huse bevares, maksimalhøjde frarådes.
Vedrørende type satses på levende hegn evt.suppleret med trådhegn, så som dyrehegn.
Som hække og rækker af buske anvendes sædvanligvis bøg, tjørn, roser, liguster, havebrombær samt diverse klatre- og slyngplanter. Er en hæk blevet for gammel plantes en ny. Hybenroser anvendes bedst på sideveje.
Andre løsninger vil være åbne træhegn gennemvokset af krybende planter eller diverse typer af flethegn med og uden ramme.
På ejendomme udfor stærkt befærdet vej, har der været tradition for at leve med, at forholdene ikke kan være anderledes. De senere års øgede trafik ( specielt den motoriserede) har på visse strækninger givet særlige problemer. Tætte bræddehegn eller armeret støjmur er nødløsninger, som kræver supplement med tæt bevoksning i skel ud mod vejen og det øvrige hegn lige indenfor på grunden.
I øvrigt bør vi i tide tale med naboer og genboer, være på vagt overfor uheldige tiltag og stå flest muligt sammen i protest, det skal ikke være for nemt blot at gøre, hvad der passer den enkelte, uden respekt for helheden. Kopiering af naboens hegn vil ofte give for lidt variation og liv.
Ovennævnte illustrerede tryksag vil blive fremlagt hos byens mæglere.
På længere sigt bør kommunen sikre, at lokalplansbestemmelser, som det oftest er tilfældet, inkluderer hegnsætning. Områdets grundejerforeninger bør også være med på sagen.
Opsætning af høje, ensformige, tætte træhegn mod gader og veje bør stoppe nu, før den ødelægger vort bybillede.
Eksempler på alternativer, hvis ikke de langt, langt smukkere levende hegn foretrækkes
raftehegn stakit flethegn bræddehegn intet hegn støjmur stengærde dyrehegn
cm
180
150
100
50

 

p.b.v.

Claus Petri
Til toppen