TISVILDE DANSEKLUB

Deltagerne i afdansningsballet 2008.
Tisvilde Danseklub er en selskabelig forening, der har fast mødested i idrætshuset, Tisvilde Bygade.
Vi mødes i vinterhalvåret. Efter to timers dans med professionel instruktør spiser vi og hygger os.
På en sæson har vi normalt otte danseaftener i perioden september-april. Det foregår altid en fredag aften.
INSTRUKTION
Instruktionen leveres af instruktører fra danseskolen Swing-Time, der har afdelinger i Farum, Slangerup og Vordingborg. Der instrueres i mange former for dans, fx swing, boogie, salsa, rhumba, cha cha cha, vals og quickstep.
OPTAGELSE
På grund af dansegulvets størrelse og ønsket om det optimale udbytte af instruktionen er det ikke muligt altid at kunne optage alle, der ønsker at blive medlem. Bestyrelsen administrerer derfor i visse perioder en venteliste.
AFDANSNINGSBAL
Klubben har tradition for at slutte sæsonen af med et gigantisk afdansningsbal, hvor der danses til levende musik. Der er tradition for at invitere alle på ventelisten med til afdansningsballet, hvor de pågældende får mulighed for at præsentere sig for klubbens medlemmer.
PRØV KLUBBEN
Bestyrelsen vil gerne introducere klubben for flere danselystne par (man skal have scoret hjemmefra). Derfor gennemføres i sæson 2008/09 en forsøgsordning med en prøveordning, hvor et eller to par - mod betaling - kan komme med til et af vores arrangementer som gæster. Kontakt formanden for aftale om introduktionsaften og betaling.
Yderligere oplysninger gives af formanden Karl Erik Frederiksen.
Formålsparagraf
Foreningen har til formål at tilbyde medlemmerne instruktion i forskellige former for dans samt oplysning og debat om kulturelle, sociale emner i relation til dansen. |